Ydelser

Vi leverer ydelser indenfor Business Intelligence, dataintegration og automatisering. Ved hjælp af vores mange årige erfaring og høje faglige niveau, er vi med jer igennem hele processen fra ideudvikling til implementering.

En fælles rejse

Vi sætter en stor ære i at forstå jeres forretning, da det danner grundlaget for en velfungerende løsning. Via tæt dialog skaber vi sammen robuste og let anvendelige løsninger, som opfylder jeres specifikke behov.

Vi har god erfaring med at udvikle løsninger i et tempo, som sikrer forankring hos virksomhedens medarbejdere. Dette gør vi i praksis ved at bryde den samlede løsning op i mindre bidder, der implementeres trinvist prioriteret efter behov.

Den trinvise implementering hos jer sikrer desuden gensidig vidensdeling. Jeres indsigt i løsningens muligheder stiger samtidig med at vores indblik i jeres virksomhed og forretningsgange øges. Det gør at erfaringer fra allerede implementerede trin bliver en del af løsningen af de kommende trin.

Business Intelligence

Vi hjælper jer med at gøre relevant information tilgængelig for jeres medarbejdere på det rette tidspunkt. Derved rustes de bedst muligt til at træffe beslutninger og handle derefter.

Informationsflowet skabes ved at vi automatisk indsamler data fra de systemer I bruger og bearbejder dem ind i datastrukturer, hvor de omdannes til konkrete indsigter.

Nogle informationer kan medarbejderne selv trække via fx Microsoft Power BI eller Microsoft Excel. Andre skubbes automatisk ud til dem via e-mail eller SMS, på bestemte tidspunkter eller når bestemte kriterier opfyldes.

Dataintegration

Dataintegration er i dag en almindelig og væsentlig del af de fleste systemlandskaber. Integrationer binder de forskellige systemer sammen og fjerner behovet for dobbeltvedligehold af stamdata. Ligeledes muliggør integrationer rapportering på tværs af flere systemer og bidrager dermed til et samlet overblik.

Vi har erfaring med behandling af data fra en lang række forretningssystemer: Dynamics AX, Dynamics NAV, Dynamics C5, Business Central, Maconomy, Unit4 Business World, Ludus, e-conomic, ordrestyring.dk, E-Komplet og mange flere.

Automatisering

Vi bistår med udvikling og implementering af procesautomatisering.

Oplagte emner for automatisering kan f.eks være:
• Gentagne manuelle processer hvor medarbejdere behandler og videreformidler information.
• Manuelle dataudtræk og databehandling, der som følge af arbejdets omfang slet ikke udføres.

Automatisering kan på den måde frigive medarbejderressourcer eller give fornyede indsigter til videre udvikling af forretningen.